Træningscenter

Den 1. august 2012 åbnede vi for et nyrenoveret 300 kvm stort træningscenter.

Det er et dejligt lokale med masser af lys fra det store vinduesparti i den ene ende, og et velfungerende ventilationssystem.

Træningscentret er udstyret med redskaber til styrketræning og kredsløbstræning. Til kredsløbstræning har vi løbebånd, crosstrainere, romaskiner og kondicykler. Til styrketræning har vi maskiner af mærket Inotec, og vi har masser af mulighed for at træne med frivægte, håndvægte, kettlebells, challengebags, træningsbolde og meget mere.